Historisk set har sløjd og håndarbejde været faste indslag i skolernes pensum, men over tid har disse fag udviklet sig til det, som vi nu kender under det samlede fag, håndværk og design. Denne forandring er mere end blot en navneændring; det afspejler en dybdegående transformation af pædagogiske tilgange og samfundsmæssige synspunkter igennem et århundrede.
Ved begyndelsen af det 20. århundrede voksede sløjd og håndarbejde frem som en integreret del af skoleundervisningen. Disse fag var ikke kun en måde at lære praktiske færdigheder på, men blev også betragtet som en form for dannelse. Fagene blev undervist med en form for “hands-on” tilgang, hvor eleverne blev opfordret til at efterligne og gentage lærerens øvelser med nøje omhu og grundighed.
Lisa Monica Fälling Andersen, tilknyttet kandidatuddannelsen i didaktik – materiel kultur på DPU, Aarhus Universitet, har undersøgt udviklingen af disse praktiske fag gennem mere end 100 år. Hun påpeger, at skiftende pædagogiske retninger, ændrede børnesyn og kønsroller har formet disse fag igennem tiden.
Over tid har disse praktiske fag gennemgået markante ændringer som følge af samfundsmæssige forandringer og ændrede pædagogiske tilgange. Reformpædagogikkens fremkomst i midten af det 20. århundrede ændrede fokus fra kønsopdelt undervisning til at fremhæve børnenes egne ideer og kreativitet. Materialer som læder, ben, horn og pil samt maskiner til forskellige håndværksdiscipliner blev indført i undervisningen for at afspejle disse ændringer.
Efter årtusindskiftet ændrede fokus sig igen, denne gang motiveret af internationale uddannelsesundersøgelser. Kompetencer som innovation, samarbejde og problemløsning blev centrale i undervisningen med det formål at forberede eleverne til en videns- og kreativitetsdrevet økonomi.
Skolereformen i 2014 markerede en yderligere ændring, hvor de praktiske fag blev fusioneret til håndværk og design. Dette fag skulle nu rumme en bred vifte af materialer og håndværk samtidig med at fremme elevernes interesse for erhvervsuddannelser, herunder til jobs, såsom murer, frisør, kok, tømrer, gartner og kontorfunktionær.
Lisa Monica Fälling Andersen understreger, at selvom de praktiske fag stadig sigter mod at være dannende og styrke elevernes kreativitet, er der nu også et øget fokus på at påvirke unges uddannelsesvalg og forberede dem til en moderne, vidensdrevet økonomi.
I dag står de praktiske og håndværksmæssige fag over for udfordringer såsom begrænsede ressourcer og komplekse didaktiske behov. Trods intentionen om at åbne op for elevernes kreativitet og ideer, kan eksisterende fysiske rammer og undervisningspraksis stadig udgøre hindringer.
Denne udvikling fra traditionelle sløjd- og håndarbejdsfag til moderne håndværk og design illustrerer det komplekse samspil mellem pædagogiske ideer, samfundsmæssige krav og praktiske udfordringer i skolens undervisning.