Berettermodellen bruges primært i skolen til at få et overblik over handlings- og spændingsforløbet i en fortælling. En klassisk berettermodel består af syv faser. Læs alt om analysemodellen her.
Berettermodellen udgør en spændingskurve
Berettermodellen viser, hvordan spændingen i en fortælling hovedsageligt følger en bestemt kurve.
Det er en effektiv måde at fortælle historier på, og det bliver brugt til at holde læserens eller seerens opmærksomhed fra start til slut i handlingen.
Berettermodellen bliver også kaldt for “Hollywood-modellen”. Årsagen til dette er, at mange film fra Hollywood har fulgt netop denne model til at fortælle historier på.
De 7 faser i berettermodellen
Berettermodellen består af 7 faser, der har hver sin funktion i fortællingen og handlingens forløb.
De er:
1. Anslag
2. Præsentation
3. Uddybning
4. Point of no return (P.O.N.R.)
5. Konfliktoptrapning
6. Klimaks
7. Udtoning
Herunder bliver alle syv faser gennemgået:
1. Anslag
Anslag i berettermodellen: Fortællingen starter med et anslag, hvilket betyder, at man slår tonen an.
Anslaget skal være appetitvækkeren i historien, som fanger modtagerens opmærksomhed ved at vække følelserne og pirre nysgerrigheden efter, hvad historien har at tilbyde.
Her får man samtidig en forsmag på historiens tema og fortællestil.
2. Præsentation
Præsentation i berettermodellen: Fortællingens præsentation er her, hvor man bliver introduceret for de vigtigste personer, miljø samt handlingen.
Her bliver der allerede skabt fundamentet til de konflikter og den modstand, som hovedpersonerne snart vil møde i fortællingen.
3. Uddybning
Uddybning i berettermodellen: I fortællings uddybning kommer konflikten for alvor i fokus.
Her vil modtageren få et bedre indblik i personerne og får forklaret og uddybet konflikten samt de problemer, som i højere grad vil dominere i historien.
4. Point of no return (P.O.N.R.)
Point of no return i berettermodellen: Nu er vi nået til historiens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage, og dette punkt er typisk kendetegnet ved at der sker en afgørende begivenhed, der får så store konsekvenser for hovedpersonerne, at det ikke længere er muligt for dem at trække sig fra konflikten.
Konflikterne må løses, hvis historien skal komme videre. Det er ikke altid klart defineret, hvor point of no return skal placeres i fortællingens handlingsforløb.
5. Konfliktoptrapning
Konfliktoptrapning i berettermodellen: Konflikten bliver nu udviklet og bliver optrappet. Både forventningen og spændingen stiger, og modtageren vil i højere grad komme til at længes efter en løsning på problemerne.
Samtidig vil presset på hovedpersonerne i fortællingen stige. Spændingen bliver øget.
6. Klimaks
Klimaks i berettermodellen: Nu er konflikten på sit absolut højeste. Her bliver spændingen udløst, og forhåbentlig lever den op til modtagerens forventninger og forhåbninger.
Nu bliver det klart, hvem der er vinder eller taber i fortællingen.
7. Udtoning
Udtoning i berettermodellen: Her bliver fortællingen rundet af. Konflikten bliver afklaret, og der kommer igen ro på situationen eller en ny konflikt vil opstå, således, at fortællingen starter forfra i berettermodellen.
Det vil altså sige, at man som modtager ikke altid kan forvente en forløsning. Det vil man også opleve i serier af film eller tv-serier, hvor der kommer en ny film i rækken eller en ny sæson af tv-serien.
Download illustrationer af berettermodellen
Herunder kan du downloade en illustration af berettermodellen samt et udfyldningsskema, der kan bruges til at foretage analyser.
Download forskellige versioner af berettermodellen:
- Download som PDF-fil (illustration af berettermodellen)
- Download som Word-fil (udfyldningsskema til analyse, stående format)
- Download som Word-fil (udfyldningsskema til analyse, liggende format)